Til genbrugspladser i Danmark

Hvor skal det hen?

Borgeren scanner en QR-kode på pladsen og tager et billede af det, de vil af med. Hvorhen? viser containerens nummer, og hvor den står.

Ingen app at hente · Virker på alle mobiler · Dansk og engelsk

Skærmbillede: svaret på en gammel brødrister er container 31, Småt elektronik, vist på et kort over pladsen

Sådan virker det

Tre trin, og borgeren ved, hvor tingen skal hen – uden at skulle finde en medarbejder.

1

Scan QR-koden

Skiltet står ved indkørslen. Siden åbner direkte i mobilen – der er intet at downloade.

2

Tag et billede

Af én ting, eller af hele traileren fra flere vinkler. Man kan også bare skrive, hvad det er.

3

Se nummeret og vejen

Containerens nummer i stort, et kort over pladsen og et kort tip, fx om noget skal afleveres til personalet.

Bygget til genbrugspladsen

Svarene bygger på jeres egne containere og regler – ikke på generelle sorteringslister.

Jeres containere

Nummer, navn og "ja tak / nej tak" for hver container – præcis som på jeres skilte.

Personalets faste svar

Personalet afgør selv de svære tilfælde. Deres svar vejer altid tungest.

Kort over pladsen

Upload en tegning af pladsen og placér containerne med et tryk. Borgeren ser, hvor de skal hen.

Åbningstider og lukkedage

Siden viser, om pladsen er bemandet, ubemandet eller lukket – og svarene tager højde for det.

Statistik

Se hvad borgerne spørger om, og hvor svarene blev rettet. Brug det til skilte og vejledning.

QR-skilt med i prisen

Vi sætter pladsen op og leverer et trykklart skilt. I er i gang på få dage.

Skærmbillede: en trailer med fire ting fordelt på fire containere i den rækkefølge, man kører

Hele traileren på én gang

Tag op til fire billeder af traileren. Hvorhen? finder tingene og laver en køreplan gennem pladsen.

  • Hver ting får sin container – ens ting bliver slået sammen
  • Stoppene står i den rækkefølge, man kører
  • Man krydser af, mens man tømmer traileren
  • Farligt affald og asbest bliver markeret til personalet

Data og tryghed

Lavet til det offentlige fra starten.

  • Billeder bliver ikke gemt – kun hvad tingen var, og om svaret passede
  • Ingen login, ingen cookies til reklame, ingen app-tilladelser
  • Database og server i EU. Billedgenkendelsen sker hos en AI-leverandør i USA på EU's standardvilkår for overførsel
  • Svarene er vejledende – personalets anvisning gælder altid
  • Vi indgår databehandleraftale efter Datatilsynets skabelon

Skal jeres plads prøve Hvorhen?

Skriv, så viser vi den på jeres egen plads.

kontakt@hvorhen.app